Nu med babyål...

Så’ der kage!

Uha, jeg arbejder på et kontor, hvor nogle af mine skønne kollegaer er meget sukker-afhængige! Derfor står den ofte på slik, chokolade – og jeg plejer at være den der står for at lave kage.. Fordi jeg sommetider mener, at det er for meget med al det slik – og især nu efter jeg forsøger at ligge madvanerne om (det går virkelig ikke særligt godt for tiden 🙁 ), så lovede jeg dem at bage en kage uden ren hvid sukker og mel.. Haha, også sad de der med deres triste ansigter.. Men kage er det nu blevet til.

I torsdags bagte jeg kagen – og fredag fik kollegaerne kage som de mente smagte godt. Min ene kollega mente endda, at jeg burde deltage i kagekampen, i hvert fald pga. smagen (jeg er ikke så god til det med dekorationer!).

Men her er den lækre opskrift (jeg tog udgangspunkt i Madbandittens opskrift på Gateau Marcel og endte med noget helt andet) – kagen kan vel kaldes en slags LCHF-venlig chokolade-/hindbær-/kokos-kage…

Kage:
150 g mørk chokolade (jeg brugte 72%)
2 tsk vaniliepulver
4 æg
100 g hindbær (jeg brugte frosne, der lige blev overhældt med kogende vand inden brug)
30 g mandelmel
150 g smør

“Glasur/frosting”:
1 dåse kokosmælk
3 tsk kakaopulver
2 tsk vaniliepulver
Kokosmel

Ovnen stilles på 180 grader (jeg kom til at sætte den på 190g varmluft, så den blev lidt mørkere lidt hurtigere end beregnet, ups!)

Æggene deles op i blommer og æggehvider. Hviderne piskes luftige – jeg var doven, så de blev ikke helt stive, men ret tæt på.. Imens smeltes smør og chokoladen over vandbad til en ensartet masse – hindbærerne moses og puttes i, sammen med æggeblommerne og vaniliepulveret. Det hele røres rundt og til sidst vender man det sammen med æggehviderne, så det bliver en let, luftig dej.

20140330-143411.jpg

Til sidst smides det hele i en form – jeg brugte en springform (på 22 cm, tror jeg nok den er), og størrelsen var helt perfekt. Herefter bages den i 15-20 min på de 180/190 grader – tjek om den er færdig med en nål eller gaffel (hvis noget hænger på, er den ikke færdigbagt) 🙂

20140330-143424.jpg

Imens den bager og køler helt ned, kan man gøre klar til frostingen (det skal man faktisk allerede dagen før, da kokosmælken af en eller anden grund helst skal stå på køl en dags tid inden brug, har jeg læst her?)

Forsøg at skille kokosmælken og vandet så meget ad som muligt – jeg var dårlig til det, så det blev lidt vandet.. Men med lidt kakaopulver og vaniljesukker i, så hjalp det en del 🙂 Det hele smøres på kagen og den drysses med kokosmel og sættes på køl til den spises – den var virkelig lækker dagen efter!

20140330-143434.jpg

Det var en virkelig, virkelig lækker, svampet kage (jeg tog endda to gange – og de gjorde de fleste af mine kollegaer også). Næste gang den skal laves, og det skal den, tror jeg dog at jeg putter endnu flere bær i. Det gav en god sødme til kagen, selvom det måske ikke er helt LCHF-venligt..

20140330-143442.jpg

   

1

  • Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    – Elin, Findeopskrifter.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu med babyål...