Kyllingeboller og broccolifritter

Nu med blodpropper..

Eller nej, heldigvis ikke. 7-9-13 for at det ikke sker for mig (eller nogen andre for dens sags skyld)!

Men jo, det var det jeg troede, at jeg fik i starten af sidste uge. På vej op til min kæreste, fik jeg det pludseligt dårligt mandag aften, mens jeg sad på cyklen. Sådan med en trykkende fornemmelse i brystet og højre skulder og åndedrætsbesvær. Jeg måtte koncentrere mig om at trække vejret. Det gik dog hurtigt over sig selv, og så snart jeg trådte ind i hans lejlighed, havde jeg faktisk glemt alt om det igen.

Indtil tirsdag morgen, da jeg atter steg på cyklen. Da jeg er kommet lidt over halvvejs på vej til arbejde, oplever jeg samme symptomer – trykkende ubehag omkring brystet, højre skuldre, strammende ubehag i kæben, åndedrætsbesvær og faktisk også smerte i brystkassen.
Da jeg ankom på jobbet, fik jeg hurtigt tændt for en computer og slået symptomerne op for blodpropper, og da jeg kunne konstatere, at jeg havde omkring 5 ud af 10 almindelige symptomer, fik jeg kontaktet min læge og bestilt en akuttid.
Jeg skulle nok med det samme havde ringet til skadestuen eller 112, men jeg var lidt i chok – 24 år og symptomer på blodpropper – det er en virkelig dårlig start på en tirsdag!
Lægen gav mig også besked på, at hvis jeg fik det dårligere, skulle jeg ringe 112 – så uden at sige det, så har de jo tænkt det nøjagtig samme som mig.

Jeg fik det heldigvis løbende bedre i løbet af de 2 timer, hvor jeg egentlig mest bare sad foran mit skrivebord på jobbet og var i panik indvendigt. Da jeg endelig kom til læge, fandt vi dog hurtigt ud af, at det slet ikke var så seriøst! Heldigvis! Så kunne sveden tørres af panden!

Det der var sket, var faktisk bare en lille træningsskade, som jeg formentlig pådrog mig mandag, da jeg var til fysioterapi og skulle lave squats med en vægtstang over hovedet. Stangen var for tung til mig, så jeg tabte den halvt, da jeg forsøgte mit 1. squat og her har jeg formodentligt gjort noget i ryggen, så en hvirvel satte sig forkert. Det påvirkede så åbenbart nogle sener som både er hæftet ved ryggen og ved brystbenet, så alt det ubehag jeg havde, var på grund af at de strammede op, fordi de blev provokeret af den hvirvel. Det krævede kun et lille hårdt tryk på ryggen, og så forsvandt alt ubehag og smerter faktisk i løbet af dagen – og der har ikke været noget siden, når jeg har cyklet 🙂

Men til en anden gang, så vil jeg nok ringe 112 med det samme jeg får sådan nogle symptomer. For det giver simpelthen for mange bekymringer at sidde og vente, når det eneste man selv kan komme i tanke om er galt er blodpropper!

Har I nogensinde prøvet noget lignende ? Været så bekymret for, at nu er der virkelig noget galt ?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kyllingeboller og broccolifritter