Madmuffins

Fransk rosen..

Kender du det – eller synes du også bare det lyder idyllisk og blomstrende ?

Det er det absolut ikke! Det er til gengæld en møghamrende irriterende hudsygdom som pludseligt, ud af det blå, har angrebet mig. Det er den vildeste plageånd i form af røde mærker på hals, brystet, nakken og maven, og hver enkelt af dem klør som om de bestod af flere 100 myggestik – og jeg ligner nok også en der er ramt af det med mine flotte, røde mærker som er fra 1 mm op til 1,5-2 cm i diameter. Samtidig har jeg et par få stykker i ansigtet – heldigvis ikke ligeså røde, men jeg synes de er tydelige nok!

Selvom jeg mest har lyst til at skrælle min hud af eller bare klø igennem konstant (hvilket man jo helst skal lade være med), så forsøger jeg lige nu bare at distrahere mig selv – og mine hænder. Blandt andet derfor jeg lige skriver dette lille indlæg 😉

Min læge gav mig antihistaminer igår til at tage det værste kløen. Pillerne skal holde i 1 døgn, men for mig hjælper de måske i 3-4 timer.. Så det er jo great! Jeg glæder mig allerede til mandag morgen, når jeg skal ringe til min læge og plage om noget stærkere medicin 🙂

Og ellers skal jeg bare finde på noget at lave, indtil det går i sig selv.. Sygdommen kan vare fra nogle dage og op til nogle måneder, såååh, det er jo fedt! Så ja, det var da egentlig bare lige det jeg ville sige (/distrahere mig selv med)..

Nogen der kender sygdommen – evt. ved hvordan man kan dæmpe den forbandede kløe, sådan med ting man har i hjemmet? Jeg vil være yderst taknemmelig for råd 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madmuffins