Knæ og squats!

Roskilde, over&out

Så er jeg tilbage – eller nærmere, det kom jeg søndag nat/mandag morgen.. Klokken 4 mandag morgen lå jeg endelig i min seng efter årets hårdeste og bedste uge 🙂

20140712-102303-37383749.jpg
Et lille stemningsbillede fra Rolling Stones’ koncert! 🙂

Det er jo naturligvis Roskilde Festival jeg taler om – og som jeg tilbragte hele uge 27 på som frivillig. I 55 timer på den ene uge, har jeg serveret burgere, fritter, sandwiches og soft ice til alle de sultne festivalgængere, og når jeg havde fri, festede jeg med mine medfrivillige fra Muskelsvindfonden (aka Det Grønne Crew aka Kræwet), så koncerter og sov (i en dejlig tør og kølig tennishal, fordi lidt luksus skal man have) 😉

Men ak, sådan en uge er dælme hård for kroppen.. Ikke nok med at man går meget/står op på jobbet, så drikker man og spiser man ikke særlig sundt, og trods jeg sover indenfor, så er sådan en luftmadras ikke verdens bedste opfindelse – og slet ikke når den ligger inden for i en hal, hvor der også sover knap 300 andre personer..

Inden jeg tog afsted, vejede jeg lige mig selv + fik målt min fedt- og muskelprocent.. Og det samme gjorde jeg, da jeg landede hjemme igen. Så kan man ligesom se, hvad det har gjort ved en..

20140712-102433-37473999.jpg
Før Roskilde – 56,2 kg., 23 % fedt og 39,3 % muskelmasse

20140712-102302-37382806.jpg
Efter Roskilde: 58,1 kg., 24,6 % fedt & 38,9 % muskelmasse..

Altså et resultat der gav mig + 1,9 kg, +1,6% fedt og -0,4% muskelmasse.. Så ja, udover det er hårdt for kroppen, så kan man altså også sagtens tage på (men jeg skyder altså skylden på de fritter vi solgte, for mums de smagte godt.. og når man alligevel spiser dårligt den uge, så kan man ligeså godt nyde det!) 🙂

Har I haft nogle “bivirkninger” ved at have været på Roskilde Festival ?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knæ og squats!