Done!

Kan I huske, at jeg planlagde at prøve den der “30 days ab challenge” ?

 For altså.. (se til højre på det her billede) 😉

images

30 dages mavetræning blev det til.. Utroligt nok.. Jeg havde faktisk ikke helt selv regnet med det, da jeg valgte at starte midt i min eksamenstid, imens jeg begyndte at date en utrolig sød fyr og bare generelt ville til at nyde sommeren, men det skete – og jeg er så glad for at jeg gjorde det og faktisk gennemførte!

Og så kan jeg vise et lille før og efter billede.. Jeg må dog indrømme, at jeg trækker maven lidt ind på “efter billedet” (det øverste) – og at der faktisk ikke er den store forskel at se..

20140628-205407-75247665.jpg

Det kan godt være, at der ikke er så meget at se dog, men det har nok også noget at gøre med, at jeg burde træne noget mere cardio, så jeg lige kunne tabe lidt af den smule fedt som har placeret sig lige på min mavse.. Men det vigtigste er, at jeg faktisk er blevet meget stærkere i mavsen og min core.

Øvelserne bestod af sit ups, crunches, leg raises og planken. Og ja, selvom jeg gennem perioden er blevet bedre og stærkere til at lave de forskellige øvelser, så er det især planken, at jeg har kunne se en forskel ved. I starten kunne jeg næsten ikke ligge i den i 15 sekunder, men nu kan jeg “sagtens” (det er stadig mega hårdt) ligge i den i 2 minutter.. Og endda synge en lille sang imens, bare for at tænke på noget andet end hvor hårdt det er 😀

Jeg må dog sige, at jeg havde nogle dage, hvor jeg ikke lige fik taget mig sammen. Men så er man jo heldig at der er nogle hviledage, så bytter man lidt op på dem 🙂
Og de af jer som følger mig på instagram, kunne jo så også se, at jeg den anden dag måtte tage 3 dages træning (inkl. en hviledag) på én dag, fordi jeg nåede at komme bagud med det. Men altså stadig, jeg gjorde det!

 20140628-205406-75246633.jpg

Jeg overvejer at tage en ny 30-dages udfordring i juli, men skal lige overveje, hvad det skal være.. Eller om jeg skal finde på noget andet 🙂

Har du prøvet at tage sådan en 30 dages udfordring ? Og har det virket hos dig ?

Det der løb..

running

Og det er sådan jeg har det med løb 😉

På en måde gad jeg godt starte, mest for at komme udenfor og træne, men mine knæproblemer de sidste 6-7 år gør bare, at jeg ikke har lyst til at “springe” ud i det.. Når jeg træner i fitness, kan jeg styre min teknik – det kan man jo ikke ligefrem på samme måde, når man løber, så det lader jeg pænt jer andre gøre 🙂

Løber I eller holder I jer også til fitnesscentret?

Hvordan man bliver lidt vakkelvorn..

Ja, det har jeg opdaget.. Jeg har vidst det i noget tid, men glemmer det alligevel lidt for ofte selv, hvilket jeg altid ender med at fortryde – selvom det jo egentlig bare viser man har givet den gas!

Og hvordan bliver man så vakkelvorn?

Jo, man finder sig simpelthen en sød fysioterapeut som er dygtig til sit job.. Og så tager man til træning ved denne en dag og siger, at man har haft lidt problemer med sit knæ det sidste stykke tid, og derfor kan man jo ikke lave sine hoppe-øvelser (jeg starter med et halvt squat og hopper så op på en flade, der er cirka midt ud for mit lår).. Så får sådan en fysioterapeut nemlig gode idéer (og onde, og det er så her man fortryder, at man sagde det), og inden timen er omme, så har man lavet 4 forskellige slags squats.

Normale dage laver jeg 81 squats fordelt på to slags, når jeg kommer forbi min fys, men idag fik jeg lige 2 nye squat øvelser oveni, kun 10 reps af hver, så selvom det kun var 20 squats mere end jeg plejer, så var de dælme hårde!

Og nu, hvor jeg lige slapper af efter træning hos fys’en og min hjemmeøvelser (dag 17) er overstået, kan jeg så fortælle, at jumpsquats og half&half squats (tror jeg min fys kaldte den) er super gode! Dem kommer jeg helt klar til at lave igen, selvom mine ben stadig er liiidt rystende..

Screen-Shot-2013-06-25-at-2.47.32-PM1

Hvilke øvelser kan gøre jer lidt vakkelvorne? 🙂

1 måned! Wuhu!

Jeg tæller ned fra nu af.. For om præcist 30 dage (muligvis 28/29 dage, så præcis er jeg ikke i min nedtælling) står jeg på Roskilde Festival! Og det er altså et af de vigtigste ting for mig hvert år – 1 hel uge i blandt alle mine bedste venner fra hele landet, det bliver så skønt <3

Flere af mine venner går meget op i deres træning – og jeg er kommet til at aftale med en af dem, at vi da skal træne på Roskilde på deres nye crossfit-område.. Så ja, jeg skal nok til at komme i form.. Men jeg er så god til at finde på gode undskyldninger for ikke at træne så meget som jeg gerne vil.. Kender I det – lysten er der, men ikke motivationen til at komme afsted ? :/

I hvert fald har jeg nu besluttet af følge nogle af de der 30 dages udfordringer, så jeg måske lige kan nå at få lidt styrke udover min almindelig træning. Jeg har mixet 2 udfordringer, så jeg ligesom får noget til maven og lidt til armene..

30 pushup
Og nu er jeg jo desværre utrolig svag – så ja, det er en begynder push-up challenge jeg har fundet mig.. Jeg sætter push ups ind lige før planken i denne challenge, som gerne skulle gøre noget godt for mine mavemuskler:

30 days ab

Og bare for at jeg ikke skal lave 120 sit ups på én gang den 29. dag, så har jeg fordelt de tre første øvelser (sit ups, crunches og leg raises) på 2-8 sæt fra dag 5 og resten af tiden.. Glæder mig til at se om det virker.. Jeg må hellere huske at tage nogle før/efter billeder – håber det giver lidt 🙂

Har nogen af jer prøvet nogle af de 30-dages udfordringer ? 🙂

Wii – alternativ træning

Kan I gætte hvad der er på dette billede ?

20140515-210309.jpg

Korrekt – jeg har fundet min Wii frem… (det har åbenbart været længe siden jeg sidst havde den, for batterierne i min ting man står på(?) var lækket.. Men den virker heldigvis endnu).. Jeg har det der Wii Fit, som jo egentlig kan give en smule. Nej, det erstatter absolut ikke træningen i centret, men hvis man ikke lige kan få sig selv afsted, så er det da meget sjovt for en gangs skyld.. Der er nogle få gode muskeløvelser, som man godt kan mærke kan komme til at give lidt, hvis man tager nok reps, meeeen jeg må nok hellere holde mig til centret, selvom jeg ikke altid lige er i humør til det..

Hvad med jer – har I nogen form for alternativ træning derhjemme?

(sidder stadig med mit eksamensprojekt, men som sagt, så er det sjovere at blogge end skrive projekt om et dumt emne..)